En af mine favoritinstruktører er og har altid været britten Ken Loach.
Siden hans første spillefilm Poor Cow (1967) har jeg fulgt ham og har...
lørdag den 14. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
1 kommentar:
py ha...jeg var lige ved at tro, der var noget jeg ikke havde bemærket....fniiiis
Send en kommentar