lørdag den 21. juni 2008

Blokade

Hold kæft, hvor er det underligt! Jeg kan i øjeblikket ikke huske fra næse til mund, og foranstalter derfor støttefunkioner for at kunne finde ud af simpelt håndarbejde. Det er godt, at clips fås i flere farver, og systemet virker tilsyneladende.

Til gengæld, faldt der pludselig en tiøre, med en diameter større end Rundetårns, da jeg, i et øjebliks opstemthed, kom til at åbne min budgetmappe. Der har i månedsvis ligget en drillepind af en pengesluger, der gav mig hysteriske grå hår i hovedet. Eller måske var det snarere en tanketorsk, der blokerede udsynet for det økonomiske overblik. Hvad det end var, er den væk nu, og nye økonomiske tiltag kan komme ind i kolonnerne, og et håb er igen blevet lysegrønt.

1 kommentar:

Marianne sagde ...

sikke en god oplevelse :-)