Dæmpet

For første gang i meget lang tid skinnede solen ikke klart og stærkt fra morgenstunden. Der var lagt et fantastisk skydække over hele udsigten.

Nu skinner den igen ind på bønnerne, mens nattegudinden vasker sig efter morgenmaden. Ved den mindste lyd vender hun blikket mod gangen. Opmærksomt og afventende, men indtil videre er der ikke noget nyt.

Jeg er i det tænksomme hjørne, og bevæger mig stille rundt i små cirkler. Tankespiraler, af den behagelige slags, snor sig fornøjet i hjernevindingerne. Kroppen ter sig pænere i dag, men er stadig en kilde til forundring. Jeg må virkelig været gået langt længere ud over kanten, end jeg først antog, og nu må bakgearet aktiveres.