onsdag den 23. juli 2008

En køn plante

Dagens udflugt, i embeds medfør, bragte mig forbi et hegn i rigtig god kvalitet. Et pænt stykke af hegnet var dækket af en meget smuk grønt plante med grønne bær, og slyngtråde i vilde spiraler.

Jeg prøver lige at kaste en tråd ud for at føle mig frem til, om nogen kan give mig flere informationer om plantens navn, og andet der er godt at vide om denne kønne plante.

Hegnet befinder sig på Kastrupvej i et område, hvor beboere med hundetegn, gør sit bedste for, at Amager fortsat skal åles under betegnelsen Lorteøen. Der lå bunker af sorte plastikposer med indhold af hundeefterladenskaber, nogle endda godt udjokkede.

Jeg fatter ikke, hvorfor man overhovedet gør sig ulejlighed med at lægge lorten i pose, når man alligevel efterlader den på fortovet. Set fra en anden vinkel, kan man vel med rette konstatere, at lorten forsvinder hurtigere, hvis den efterlades poseløs.

Få meter fra et tæt lorteposebelagt område, sad cafegæster i flere aldersklasser på fortovsstillingen, og nød den høje temperatur vejret, trods skydækket, bød på. Jeg ville kløjs i cafelatten, hvis det var mig.

2 kommentarer:

Karen sagde ...

Hej Sfka!
Planten ved jeg ikke noget o, men måske min Bjørn gør, han kommer sent hjem.
Noget helt andet er, at jeg har brugt en del af dit gamle blogindlæg om ramsløg i Inco,jeg har linket det til en ven/ med- medlem af Nordisk Kulturlandskabsforbund som har brugt det i medlemsbladet. ( Det var jeg ikke vidende om før i dag da det nye nummer af bladet kom.) Derfor vil jeg bede om din adresse, så jeg kan sende bladet til dig, med stor undskyldning over ikke at have spurgt om lov. Det er i øvrigt meget sjovt at han har bragt så meget af din tekst. Det er jo fordi du er så god til at jonglere med sproget.Tak og undskyld fra Karen i Roskilde.

Sifka sagde ...

Hej Karen.
Ingen grund til panik og undskyldninger. Jeg har forlængst givet lov til, at I brugte indlægget om ramsløg i medlemsbladet. Det var en Bjørn, der spurgte mig via kommentarfeltet. Hvis du sender mig en mail, kan jeg sende dig min adresse:)