lørdag den 30. august 2008

Og så på en fredag...


Pakket til fitness. Ja, det står der, og det stod der i 'Målrettet' i går. Og jeg gjorde det! Jeg har nu medlemsskab, og har også overskredet tærsklen til en ny bunke oplevelser. Af de gode.

Forleden havde jeg én af de der ud af kroppen oplevelser, hvor jeg betragtede mig selv siddende i personalestuen og rappe op om, at jeg var helt vild i varmen for at komme igang med noget fitness, og så tog det ene ord det andet, og pludselig, inden jeg overhovedet kunne nå at gribe ind, havde jeg en aftale førstkommende fredag efter job, hvor en god kollega ville snakke mig over tærsklen, og guide mig videre ind i fitnessverdenen.

Det var altså en grænseoverskridende handling. Hele morgenen peb jeg, at jeg ikke turde, at jeg ville klumpe-dumpe mig selv til grin, falde af løbebåndet og meget andet rædselsfuldt. Bjørnen var kold, og skiftevis gav mig medhold, eller slet og ret bare klappede mig på hovedet.

Da jeg ankom til jobbet, skyndte jeg mig at signalere til kollegaen, jeg har træningstøjet med, så jeg ikke kunne kyllinge ud inden dagen var omme. Han vinkede tilbage temmelig tilbagelænet efter min mening, men det viste sig at han troede, at jeg signalerede, ny taske!

Da dagens slutning kom, kunne jeg ikke finde min cykelnøgle, og var lige ved at stresse ud, men jeg holdt panikken i skak, holdt mig til planen, og forespurgte om det var muligt at ned til centret. Ved skranken var jeg igen ude af kroppen, og betragtede mig selv, underskrive formularer, og få udleveret nøgle og medlemskort. Bagefter stod jeg i et omklædningsrum, og fumlede med tøj og sko, og kom svimlende til bevidsthed.

Men jeg gjorde det altså. Med måde, stille og roligt. I mit tempo, og efter at have cyklet, roet og vægttrænet, kunne jeg konstatere, at jeg faktisk havde overlevet, og følte mig i øvrigt meget, meget i live. Veltilpas, glad og renset for stress!

Da jeg kom hjem, og sad, og pralede vildt under aftensmåltidet, måtte Bjørnen med himmelvendte øjne informere mig om begrebet, at strække ud. Ak ja, klogere bliver jeg hele tiden. Heldigvis!

8 kommentarer:

Anna Fougt sagde ...

Hej! I nat lykkedes det at dyrke lidt fitness her på 5. salen og ud kom en dreng på 52 cm og 3500 g. Det krævede væsentligt mere arbejde end jeg har prøvet før, for det var en lille stjernekigger! Men vi har det alle godt og glæder os til at ses på mandag.

Anne sagde ...

Godt gået Sifka...kunne jeg ikke lige låne den der kollega...til at få mig afsted igen!!

Lene sagde ...

Godt gået Sifka, jeg drømmer om det, men har ingen der kan guide mig derhen ;-)

Fru Green sagde ...

Godt gået fra mig også.

Jeg "fitnesser" godt nok ikke, men er på den med at løbe.
Og min måde at komme af sted på er at huske hvordan jeg har det BAGEFTER - nemlig følelsen af energi og liv, afladet for stress og irritation. Ja, en rigtig selvfed følelse.
Og tanken om den følelse lader jeg overvinde modvilje mod at skulle afsted.

Losarinas mor sagde ...

Flot!

nethe sagde ...

Stærkt, jeg tager hatten af!

Kagekonen sagde ...

Du er så sej...

Lotten sagde ...

Hold da op Sifka - du er for sej!!!