Tidlig torsdagstrolderi

Skulle jeg nogensinde komme til rigtig mange penge, ville jeg åbne en dagsinstitution. Med håndplukket personale, store visioner og masser af penge i kassen.

Et barn havde haveæbler med i en pose. Rigtige æbler. Syrlige, i uens størrelser. Mor havde tilføjet en vanillestang, hvis nu nogen skulle få lyst til at koge æblerne om til drømme. Jeg gad. Og en hel flok unger gad. Borde og bænke på legepladsen blev trukket sammen om æblerne.

Så står man der i det lokale supermarked og glorhjerneløs og uispireret. En bakke hvide svampe, en øl til samlingen og så er den kurv ude. Svampene falder i skiver ned på en hed pande. Det syder sagte undervejs.


Skulle jeg nogensinde kommet til rigtig mange penge ville jeg åbne en dagsinstitution med store køkkenhaver og hønseholde a la Regitzes.

Der blev skrællet og skåret uden uheld og æblestykkerne smed om sig med syrlige fornøjelser. To ovnfast fade blev tilkaldt, og grunden til to slags kompot blev lagt. Samidig blev snuderne stukket i krukker, skæller, skræller og stænger. Vi holdt læberne tæt sammenpressede, og hev luft og duft ind i brede strømme af nye indtryk og gamle kendinge. Sure citroner, kanelsuk efter risengrød og juleaften. Vanillepiger- og drenge. Æblehaver i sensommerlys.

En dåse tun blev lusket op af skuffen, men lyden af dåse mod bordplade tiltrak straks nattegudinden, og vi delte lidt i porten. Min del røg på panden.

Skulle jeg nogensinde komme til penge ville jeg åbne en daginstitution med store, lyse lokaler, rum med oplevelser, men ikke mindst køkkener befolket med madmødre, der elsker mad og børn.

Det første fad blev fyldt med æblestykker drysset med kanelsukker, strimler af citron, samt saft og en smule vanillekorn. I det andet blev æblestykkerne drysset med rørsukker og håndefulde at rosiner. Vanillekornene og stænger i stykker, citronskal i flager. Syrlig saft. Skønhed for øjet.

Jeg kan godt lide frysere, for der kan jeg grave en rest ærter frem fra dybet, når grøntsags- og inspirationsforbindelsen svigter.

Måske skulle jeg investere i en lottokupon. så jeg kunne komme til alle de der penge.

Fadene stod i ovnen en rum tid, og da de efter et ophold under køligere forhold var blevet medgørlige, var det tid til prøvesmagning. Vi har kassevis af tændstikker uden svovl, og ispinde uden is, og for første gang kunne jeg se meningen med sidsnævnte. Smagepinde. Mange brugte mere end én, og det var jo gode tegn.

Årets første glas henkogte tomater blev efter svær overtalelse åbnet og jeg skovlede skefuld efter skefuld af røde og grønne tomater, hvidløg og urter ud på panden. Der duftede overvældende af mynte, og smagløgene lagde an til forventning.

Husk det nu, køb en kupon på lørdag!

Jeg havde tidligt fri i dag, og kunne bare daffe af, og skulle slet ikke dele brød og æblekompot ved dagens frugtseance. Sådan er det, og jeg har sådan set fået den bedste bid, og måske er der en sjat tilbage. Til i morgen. Til en bid brød. Bare for at genopfriske mindet.

To stilke rosmarin, salt, peber og et skud paprika udgjorde dagens krydring, og på bedste Mik Schackvis var en grydefuld vand sat på ild, fra starten. Til pasta, forståes.



PS Min tidlige dag blev brugt til at studere psykologi, med briller og bog liggende på maven, sov jeg sødeligt eftermiddagen væk.