torsdag den 4. september 2008

Klik

Som lyn fra en klar himmel kommer regnen. Øjnene løber over, og jeg græder, så snottet render, og hovedet trykker. Nu er det overstået, men sporene vil sidde der i morgen tidligt, når jeg vågner med tykke øjne.

Og hvorfor nu det pludselige regnskyl?

Det er vel feberfornøjelse. Glæde over at min gode ven Cykelhandleren har inviteret mig til at kigge forbi i morgen. Kaosangst. Overbelastning af et i forvejen svækket system. Hvem ved? Hvem kan i det hele taget græde så ubehersket efter at have spist bananmadder til aftensmad?

Hele huset, uden undtagelse, nyser nu, kun jeg tuder, og lader næsen løbe ekstra meget. Nu er regnen af tårer stilnet af i takt med, at skyerne mørkner udenfor vinduerne.

Men i morgen triller jeg igen, i mere end en betydning. Håber jeg.

3 kommentarer:

Anne sagde ...

jamen Sifka dog...sikke noget, men en gang øjenvanding plejer at hjælpe...og sig mig putter du peber på bananen?

Kagekonen sagde ...

sødeste ven... håber du er frisk og klar igen i morgen :-)

Shabby - Marianne sagde ...

En stor krammer herfra den anden side af vejen - jeg håber ved gud at den cykelguru kommer frem med noget brugbart :-)