torsdag den 11. september 2008

Lalleglæde

Det er blevet mørkere, der meget tidligt om morgenen. Jeg havde svært ved at finde øjnene, men senere skulle jeg erfare, at jeg havde været til party natten lang, så det var nok derfor.

Afsted over Volden i hast, med æbler og godt brød som bidrag til den obligatoriske morgenmadsvogn. En lille fyr var så morgenglad og overskudsagtig, at taget næsten løftede sig, og hold da ferie, hvor det kan smitte.

Der var fotograf på besøg i dag, og jeg var meget lidt indstillet på at få taget portræt, for op af dagen var jeg blevet grænsestresset og hjernemast. Hun overtalte mig alligevel, og det blev faktisk helt i orden efter omstændighederne. Det var det først skridt mod bedre tider.

Jeg vil nøjes med at konstatere, at jeg synes, at mit forsikringsselskab opfører sig besynderligt. De vil erstatte en syv gears citybike, med en tre gears skrabet konemodel. Jeg ser undrende til fra sidelinien. I morgen håber jeg, at der er bare et lille erstatningsbeløb med i posten, som kan være med til at dække bare en lille smule af udgifterne til TrilleNyx.

TrilleNyx, ja. Punkteret, og jeg havde indstillet mig på at skulle trave afsted til Cykelhandleren, for at få ordnet en lapning, samt et par justeringer. Jeg aflyste fitnessaftale, og drog hjem over Volden.

På min egen boldgade mødte jeg et venligt menneske, der muntrede mig op ved at fortælle, at selvom jeg følte mig som en opvreden karklud, så jeg faktisk frisk ud. Så bliver man altså glad, og kan lidt igen, når man er mig.

Op efter nøglen til TrilleNyx. Og så tog udviklingen mod lalleglæden fart for alvor, for Bjørnen havde fået tidligt fri, og gad godt. Han gad også lave aftensmad, hvis jeg købte bagels og mayo. Det gad jeg da godt!

Og så mødte jeg en af mine mange underboer, som kunne fortælle mig at den huslejeregulering, der havde ædt min varmepenge, var en fejl, og at pengene vil blive tilbageført ved næste huslejeindbetaling! Hvor fedt er det ikke lige?

Nede i det lokale supermarked donerede jeg flaskepengene til nødhjælp. Senere ved kassen blev jeg snydt for en rabat på nogenlunde samme beløb, så jeg håber at det lokale supermarked sender penge videre til Røde Kors, når de får optalt alle de manglende rabatpenge, som de glemmer at give til kunderne.

Nåmen, nu sidder jeg her, og er en lalleglad person, med en farbar og justeret TrilleNyx klar i stalden. Og igen spørger jeg, hvor fedt er det ikke lige?

5 kommentarer:

fiskerfernandez sagde ...

Lalleglaede er den bedste glaede!

Liselotte sagde ...

Det er altså ikke sådan at feste hele natten :-)

nethe sagde ...

Det er sku da vildt fedt!

Kagekonen sagde ...

det er da så fedt... hvor er det skønt når alting flasker sig, som det gjorde for dig idag.

Shabby - Marianne sagde ...

Jeg kunne også mærke det - den der lalleglade stemning :-)