Læderklædt ugle

I onsdags læste jeg dette indlæg lige før, jeg gik ud af døren. Sej og klog! Det er da lige mig, men jeg var ikke nævnt.

I løbet af dagen faldt tanken igen på indlægget, og da jeg kom hjem, var der gudskelov én, der havde omtalt mig. Det gjorde mig godt, kunne jeg konstatere.

Og hvorfor så dette indlæg? Simpelhen for at udfordre mig selv. Ville jeg turde beskrive fornemmelsen, eller ville jeg bare lade sagen ligge tilbage på mavebunden?

Jeg turde, jeg har skrevet det højt, og er kommet videre. Heldigvis.