Messe

Venlige mennesker havde inviteret til livsstilsmesse i Tappehallerne, og jeg havde inviteret Andrea med. Hun var, som altid, præcis på pletten, men jeg kunne overraske med at hive opgangsdøren op, lige som hun nåede frem for at brumme på.

Afsted med os ud i et område, hvor færdselsloven åbentbart ikke gælder for alle, og hvor vægten er afgørende for, om man skal køres over, eller ej. Interessant optakt til en messe.

Indenfor var der livsstil for rigtig mange penge, og vi kastede os ud i det. Og lidt af hvert, var der også, men i betragtning af at messen hed "The Wining & Dining Fair", var jeg en smule skuffet over udbudet. Bevares, der var pølser, oste, brød og kager. Vin, whisky og bajere. Lækre olivenolier og fede balsamicoer, men med rigelig megen trampen rundt i de samme varegrupper.


Et stort området var dækket op med nogle helt vildt flotte udekøkkener, som man så kan gå hjem, og drømme videre om. Det var rustikke ting, der sagtens kan tåle det danske udeklima. Zink, grove humpler af træ, spicet op med moderne grill og gas. Robuste borde og bænke, finurligt sat sammen, og lige til at bænke et større selskab ved.

Jeg kom ikke tomhændet derfra. Mit yndlingsøl var repræsenteret, og gav et godt tilbud på fire af dem med svanen. Sennep rørt med sydesalt, kom med hjem i to varianter, en krasser med wasabi, og en mere moderat med honning, citron og timian.

Kagerne fra Oehlenschlägersgade, honningen med lime og citron, limoncella'en, der smagte så det sang i lang tid efter, må vente til en anden god gang. Ligeså mineralvandet smagt til med roser, hybenmarmeladen og chokoladerne formet som oliven.