Morgenmåge

Solen stod ind af vinduet. Gyldent og varmt lys skød sig henover alle flader, selv om jeg fornemmer en svag kølighed omkring anklerne. Jeg brænder den japanske af for åbent vindue, og forsvinder. Et helt nyt ord dukker op. Landonin. Det landonine i én skal være i balance. Jeg aner ikke, hvad det betyder!

Sådan er det. Alt kan dukke op, også fuldstændige ubrugelige ting, som masseproduktion af flødeboller ved hjælp af fotokopiering, eller opfindelse af nye ord. Landonin! Jeg tænker ikke så meget over det, og har ikke nogen særlige forventninger, heller ikke i forhold til at det er fuldmåne i morgen f.eks. Jeg sætter mig bare ned, slapper af og puffer tankeboblerne til side efterhånden, som de ankommer.

Når røgelsen er brændt ud, og jeg er vendt tilbage, sidder jeg en stund bare, og glaner ud af vinduet. Nyder roen og stilheden. I dag var der mågeshow i vinduesrammen, så det tager jeg som et godt tegn, og henter kameraet for at dokumentere. Og mindsanten, de samarbejder.

Avisen lå på måtten, og den får sin tid. Jeg vil hygge mig i solskinnet, mens jeg læser. Bagefter er der et forslag til løsning af mit urtepotteproblem, som jeg tænker at afprøve. Nemlig, at smide dem ud. Der er noget om snakken, Anne!