Over den lange bro

Jeg stod klar, som skulle jeg ud og springe stafet. Ligeså snart makkeren returnerede fra pausen, røg jeg henover alle de toppede brosten på Christianshavns Torv. Greb en stak dvd'er i forbifarten, og kastede mig ind i linie 66 med kurs mod Vesterport.

Jeg har tidligere delt gårdmiljø med Cykelhandleren, og kastede et blik opad, og kunne konstatere, at min morforældres gamle havestol stadig stod på altanen. Nøjagtig, som dengang i et tidligere liv.

Men nu vendte opmærksomheden sig mod cyklerne. Og jeg valgte, og vragede. Fremsatte ønsker og ideer. Det samme gjorde Cykelhandleren. Vi kan meget nemt havne i en touperet hårknude under de seancer, men forunderligt nok, ender vi altid med glat hår og enighed.

Også denne gang, selvom han sagde, hvidt, når jeg sagde, sort og omvendt, for det var der, vi var. Hvidt eller sort, og det endte med, at vi begge gik i sort. Og det bliver eddermuggeme flot, når ændringerne er på plads, og jeg forlod butikken glad og tilfreds.

Arbejdssedlen blev lagt i Bjørnens indbakke, så det bliver derfor ham, der kører den første tur, og i mens han knokler på med monteringen, tøfler jeg rundt herhjemme, og jubler,

"Hjul igen! Hjul igen!"