Rød havnefront

Mig og min træningspartner har, på overtid, planlagt et helt OL i børnehøjde. Det løber af staben i morgen, og jeg tror, det bliver sjovt.

Lidt senere end ellers, kørte jeg hjemover, og måtte standse og nyde de røde bær på træerne ved havnefronten. Lyset var begyndt at vige, men det var nu kønt alligevel.

Bagefter var jeg en tur i det lokale supermarked, hvor der var masser af kattemad på tilbud, samt en kokosmåtte til en tyver, som lige var sådan én, nattegudinden havde ønsket sig. Til resten af husstanden, købte jeg makrel og knaseagurker på glas. Nåja, og et enkelt lille ugeblad.

Jeg havde dårlig lagt måtten ud på gulvet, før gudinden lykkeligt hvæssede kløerne, og mens hun hyggede sig, brændte jeg den japanske af for åbent vindue. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre når det bliver for koldt med det åbne vindue, men indtil videre går det, og med tæpper og sokker kan man komme langt. Jeg kan godt lide lydtæppet af bilerne på gaden, mens jeg sidder indadvendt.

Familien er efterhånden samlet, og jeg går i køkkenet for at lavet makrelsalat. Der skal lidt hakket sylteagurk og noget paprika i. Eller måske hakket løg. Eller...

Ja, det er sådan, det foregår her i hytten, jeg ved næsten aldrig, hvad jeg går ind til i det køkken. Og dog, i dag ved jeg, at jeg skal have smagt på pærerne fra i går.