Suppe med brød
Alle gode gange tre. Jeg kom afsted til træning. Stadig på langsom opstart, dels fordi jeg ikke har lyst til at døje med ømme muskler og andet værk i morgen, og dels fordi, jeg lige skal tale med den brunøjede, som i virkeligheden er blåøjet, om min knæskade, inden jeg giver den gas for alvor.
Men afsted kom jeg altså i dag. Tog romaskinen først, og bagefter en tur på cyklen. Hjemmebad, og derefter en dusch for sjælen, med afbrænding af den japanske for åbent vindue.
Aftensmaden var nem. Suppe fra forleden, suppleret med flute, der blev skråtskåret og fyldt op med persillesmør i snittene. Suppen på ilden, og fluten i ovnen. Og så spiste vi.
Nu er jeg sådan set færdig for i dag, og klar til boxen. Søvn under en blød dynen, lige indtil i morgen, hvor det gerne må blive godt vejr igen. Jeg er altså ikke specielt vild med regnvejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar