Tilt på et splitsekund

I onsdags kom jeg hjem, temmelig selvfed til mode, efter træning. Udstrækning, bad og afbrænding af den japanske. Huj, hvor det kører.

En fornemmelse af efterladte dråber af vand i mit højre øre, generer mig. Fra hulens dyb dukker Bjørnen frem med øjne, der fortæller mig om en verden, der vakler. Hans verden. Et enkelt blik, et enkelt spørgsmål, og kort efter sidder vi til fortrolighed i sofaen.

Nogen har rørt hans hjerte, og jeg må indrømme, at det rører mig dybt at høre, hvordan han tackler problemerne. Så storhjertet, så velovervejet, så smukt.

Vaklen vender til hverdag, og vi kommer videre. Igen.