Bunke op og banke ned

To dage af en opfyldt uge er passeret. Jeg er her endnu, omend lidt træt. Bunker vokser, mens jeg vender ryggen til for at få andre banket ud af verden, men alt i alt går tingene den rigtige vej.

I morgen bliver den længste dag af dem alle, men samtidig rammer jeg midten, og kan forhåbentlig derefter konstatere, at det værste er ovre.

Og herligt er det, når familien trods opgaver i øst og vest, kan samles omkring fjernsynet til dvd, kakao og den sidste rest æblekage.

Så kan man lidt igen.