Helt sikkert

Det er aldrig kedeligt at være i selskab med Andrea, det er helt sikkert. Men nu tager jeg tråden op fra det øjeblik, hvor Andrea, Store Blå Jeep og Falckmanden svinger ud fra fortovskanten ved Ølby Station, og sætter kursen mod Asserbo. Stakkels Andrea, aftenen når at blive til nat, førend hendes tur slutter.

Jeg vender næsen mod stationen, og finder et lukket billetsalg, og er derefter overladt til en automat, der hverken tager sedler, endsige vil acceptere kreditkort. Hvad gør en klog? Går om bord i et tog, og håber på at en eventuel kontrolbamse, vil finde min forklaring værdig, så turen hjem ikke kommer til at koste 600 kroner, modsat de 90, som automaten altså ikke ville modtage.

På perronen nåede jeg lige at blive udsat for en overrislet bøgetosse, der havde utrolig svært ved, at respektere den meget tydelige diskretionslinie, der tyk som en mur, var afsat omkring mig. Heldigvis var jeg ikke ladt alene på perronen med tossen, og toget kom hurtigt susende til undsætning.

Den oprindelige plan var at tage til Nørreport, men jeg ville sandsynligvis komme i samme situation her, som på Ølby station, og jeg havde ikke ork og nervesystem til også at køre billetløs i metroen, så det måtte blive en betalt tur hjem resten af vejen fra Hovedbanen med linie 5a.

Lige inden ankomsten til Hovedbanen sætter en ung, hidsig fyr ild til en krudttønde. Et heftigt skænderi eskalerer hele vejen op af rulletrappen, og eksploderer i et indædt, meget grimt slagsmål, lige for fødderne af mig. Nu bliver jeg virkelig træt, og haster i en stor bue udenom opbudet af overophedede, sprængfarlige hormonbomber, og søger ly udenfor.

Fra et forblæst stoppested stiger jeg om bord, og kommer endelig ud af lovløsheden, da jeg får betalt mine tyve kroner for en busbillet, og et dybt lettelsens suk undslipper mig, da jeg et pænt stykke efter midnat, endelig når frem til gadedøren.