Når nogen død falder tiøren (som man sagde engang), tiden falder i slag og
talen forstummer. I hvert fald for en stund. Og sorgen rammer...
tirsdag den 30. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Der er ikke nedfældet ét eneste ord på min noteblok. Jeg har end ikke fået trukket én eneste kogebog ud fra hylden. Jeg burde også flakske rundt som en hvid tornado. Sidst, men ikke helt uvæsentlig, skulle jeg også se at få købt ind.
Jeg er er vist gået lidt i stå, for en kort bemærkning.
Skrevet af
Sifka
den
30.12.08
Ingen kommentarer:
Send en kommentar