torsdag den 25. december 2008

Julemorgenmad

Ris a la mande er en alvorlig sag her i hytten, og ligesom jeg helst selv pynter lagkagerne, vil jeg også helst være den, der rører a la manden sammen. Indtil jeg, sidste år i tidsnød, gravede et skjult talent frem.

Så da jeg i går gik i det årlige julebad, var det Bjørnen der rørte skummet, hakkede mandlerne, og fik det hele til at ende i en højere enhed, der snildt hamler op med min egen udgave.

For et øjeblik siden sliprede jeg ud, og hev skålen frem, for der er ikke noget bedre end andendags ris a la mande, og om et øjeblik sidder jeg og nyder godt af, at der blev lavet rigeligt. Måske støder jeg også ind i den hele mandel, for den nåede vi altså ikke frem til i går.

Mandelgaven er stadig ukendt for alle, men så længe mandlen ikke er fundet, har det jo ingen hast, at få afgjort, hvad prisen egentlig er.

5 kommentarer:

Lotten sagde ...

Sifka, jeg har lige nydt en tilsvarende portion andendags a la mande :-D Du har ret, der er ikke noget bedre. Her i huset laves altid en ekstra stor portion, for alle nyder gerne en omgang andendags d. 25.
Hav en dejlig dag!

Losarinas mor sagde ...

Tja; jeg sidder altså med kaffen, brødet og tykmælken...Men i køleskabet står den ekstra Ris ala Mande- for ungdommerne elsker også andens a la mande :-)
Nyd din stille dag !

Lea sagde ...

Jeg vidste, der måtte være en ulempe ved, at vi ikke selv lagde hus til juleaften i år...ingen rester! Øv! ;-D

Nille sagde ...

Det er den bedste morgenmad den 25.! Jeg plejer at være ret god til at komme først op og i gang - men jeg gav resten med hjem til vennen... det var jo heller ikke mors hjemmelavede. Jeg satser på morgenmad den 27!

Nyd din juledag!

Lene sagde ...

Det er den bedste morgenmad sådan en juledag :-)
Og min søn er først stået op nu! kl. 16.15. Gad nok vide hvornår han gik i seng ;-)

Og tak for alle dine lagkageforslag, der skal eksperimenteres i aften :-)