Smør på brødet

Jeg har rodet med tal og budgetter. Længe. Har talt løst og fast, samt regnet på det. Ganget og divideret. Og ude i periferien er der lys for enden af tunnelen. For første gang i meget lang tid.

På panden ligger røde tomatskiver, og syder i en rest baconfedt. Stegt bacon drypper af i en sigte, og en mozzarella er skivet og klar. Enden bliver en sandwich, der skal ledsage andenudgaven af blomkålssuppen fra forleden. Der er tilsat en dåse af de flåede og et skvæt god fløde. Og rørt rundt.

Bjørnen har købt æbleskiver og hindbærsyltetøj. Til aftenteen. Til glæde og nydelse foran skærmen. Jeg foran en underholdnings én af slagsen, og han foran en opgaveknuser-udgave.

På lørdag skal vi spise brunch med alfefamilien. For første gang nogensinde. Og vi glæder os ubeskriveligt.

December styrer. Heldigvis.