torsdag den 18. december 2008

Varme

Man skulle tro, at jeg var blevet smittet af Annes gule feber, men da jeg sådan set aldrig rigtig har haft noget imod gult, tror jeg også, at det er mangel på gult solskin, der gør sig gældende. Måske var det de rigelige forsyninger af både appelsiner og klementiner, der landede på dørmåtten i går? Måske, måske.

I ovnen bager kartofler sammen med syrlige æblestykker, drysset med kanel og bagefter vendt med olivenolie og appelsinsaft. Direkte tappet fra en af de runde, ægte og saftige oranger fra Grækenland.

Kyllingekødet marinerede jeg i appelsinsaft af samme kaliber som ovennævnte, karry, chilisovs, salt, peber og en håndfuld rosiner røg også med i skålen. Det hele blev efter trækketid vendt ud i en hot pande og vendt og drejet, og vendt og drejet.

Nu er det hele færdigt og vi kan spise.

1 kommentar:

Nille sagde ...

Du er min nye Jamie!!! Dine billeder og korte beskrivelser får mundvandet til at løbe...