tirsdag den 13. januar 2009

Anderledes

Der ligger strikketøj, og roder i og omkring sofaen. Der står opvask i køkkenet. Både fra i går, og i dag. Skrivebordet roder rundt i breve og papirer, og spisebordet gør sit yderste for at falde ind i det rodede look.

Men det bedste af det hele er, at det roder på den hyggelige måde, den der gode måde, der fortæller, at her bor der mennesker, der har et liv, der bliver brugt.

Det roder i min taske, det roder i garderoben, støvler og sko roder rundt imellem vanter og sjaler ude i entreen. Og intet rager mig mindre. Kontrolbamsen er taget på ferie, og den må gerne vare længe. I mens roder jeg lidt videre.

3 kommentarer:

Githa sagde ...

Det lyder som om du bor i mit hjem i dag Sifka :-))

Intet kunne heller rage mig mindre lige i dag - jeg tager mig af det i morgen - måske.....

Sifka sagde ...

Githa, lige på kornet. Måske i morgen. Nemlig;)

Shabby - Marianne sagde ...

Jeg går også ind for det rodet....