Når nogen død falder tiøren (som man sagde engang), tiden falder i slag og
talen forstummer. I hvert fald for en stund. Og sorgen rammer...
søndag den 18. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
2 kommentarer:
No! ;-) Absolut ikke. Det er dér, det hele begynder.
Saadan noget kan jeg ogsaa more mig kosteligt over. :)
Send en kommentar