Januarstilhed

Jamen, jeg synes da, at januar er en dejlig lille ting. Det er den måned, hvor træerne står aftegnet i sort op mod en ofte grå himmel. Pløjemarker ligger afventende, og stirrer op i det svage lys, mens de ind imellem pudres af en rystet snedyne eller to. Fuglene ses tydeligere, selvom de næsten er tavse.

Der kan også forekomme højglanspoleret himmelblåt med lavthængende solstrejf henover rimfrostbeklædte snedriver.

En vinterbleg hud kan, ved pludselige temperaturfald der dristigt krydser nulstregen, farves rosa af chokket, og næsen stivne lige så forskrækket. Senere i den varme stue, bliver kinden dybrød af skam over sin svaghed, og næsen græder klare dråber af lettelse.

Januar er også min yndling, for der glimter guld i sprækkerne af de lange vinterdage, som langsomt, men sikkert forlænges med forårsfornemmelser, og stopper jeg op, kan jeg høre kvidren i det tætte bladløse krat.