torsdag den 29. januar 2009

Kinderægget

På et tidspunkt udbrød jeg,"Jeg er kørt i grøften!", hvorefter en af de rigtige sjove replicerer, "Ring efter Falck".

Senere på dagen forærede jeg et eftertragtet papirklip væk til en lysblond dreng, der gjorde gengæld ved at forære mig to af hans.

Se, det var hele to af de gode, og måske kunne jeg nå et helt Kinderæg, inden dagen var omme?

Jeg omlagde hjemturen, og besluttede at få ordnet et ærinde, der ellers skulle have været gemt til senere, for noget stak i hjerte og hals, og jeg gad ikke ankomme tudende til hoveddøren. Igen. Og sæt nu, at der igen i dag stod en kasse grøntsager, eller noget andet uoverskueligt.

Nåmen, på et tidspunkt står jeg, nu jeg alligevel er der, og prøver mig gennem det kvarte af forårskollektionen, godt gemt af vejen i et komfortabelt prøverum. Det er derfor helt bestemt ikke mig, der er genstand for de to kvinders latter, der lyder ude i butikken, men på et splitsekund er jeg klar til at vande høns. På stedet.

Jeg virrer hvepsene væk, og beslutter mig for lidt grønt og anderledes, samt lidt sort og sædvanligt. Smiler og takker farvel. Kører afsted gennem kuldeskær.

Da jeg når hjem, tuder jeg alligevel, for mit Kinderæg bliver fuldt. Bjørnen er på banen igen, har spist, har ikke brækket sig siden i nat, og jeg aner igen konturen af den friske unge mand, han jo i virkeligheden er, og jeg vræler af bare lettelse.

Vi har spist nu, Bjørnen er draget af, han er lige begyndt i lære som personbillist, jeg er alene med nattegudinden, og hører latteren i kulissen, mens sabelkattene knurrer i kosteskabet. Never give in, never give up, et lille stykke af en sætning har revet sig løs. Summer venligt, mens det hvirvler rundt. Jeg griber det taknemmligt, og takker.

7 kommentarer:

nethe sagde ...

sikke et dejligt kinderæg! skønt at bjørnen er på benene igen!

Zette sagde ...

Grøn er håbets farve, Sifka. Jeg håber lyset er klart og skarpt og tunlen næsten overstået... Tanker sendes...

Helle K. sagde ...

Jeg fik lyst til at sende dig et kram - et varmt og stort bjørnekram :)

Madame sagde ...

Godt at sabelkattene er lukket forsvarligt inde i kosteskabet.
Hvor er det smukt, det grønne, måske en kjole? Frydefuld smuk ...

jensdrejer sagde ...

Det var et godt indlæg, med en munter undertone. Første del kunne have været skrevet af Suzanne Brøgger og minder mig om hendes bog "Tone". Den vil jeg faktisk anbefale dig at læse, for det lyder jo ikke som om at du er helt på toppen. Når jeg har sådan, så læser jeg nogle sider i "Tone". Det hjælper. Som der står på bagsiden: "Til værdigt trængende i trange tider".

Sifka sagde ...

Nethe, det er bare SÅ dejlig. Der var for meget gråtone i kinderne, og han lignede noget fra dengang du ved, men nu kører han igen. Pyha!

Zette, måske var det håbet, der lå i underbevistheden og besluttede mig til at købe grønt. Tak for tanker, det luner:)

Helle K, hvor blev jeg glad:)

Madame, sabelkattene kan knurre, men de kommer altså ikke ud! Tak, jeg synes også selv at den farve er fantastisk. Det er en lille bluse med vest.

Jens, for fanden, hvor jeg blev glad for din kommentar. Jeg har bestilt bogen hjem, og takker for din opmuntring, roserne og et godt tip.

Zette sagde ...

Nemlig, Jens. Tone er en skøn, skøn bog, og bør genlæses med jævne mellemrum.
Sorgen skal skrives i vand, glæden i sten og fuglene flyver i form af en fisk!