Pist væk igen
Selvfølgelig er det dejligt, at tiden bare flyder i en lind strøm. Der sker gode ting i min tilværelse, og jeg nyder ikke at skulle tænke så meget over sabelkattene i kosteskabet længere. Eller for tiden. Eller, hvordan det nu hænger sammen. Men altså, ligenu er det mig, der styrer.
Men præcis som i går, vågner jeg op sidst på eftermiddagen, og rammes af, "hvor var det lige dagen blev af"-spørgsmålet, og må spole filmen tilbage, for at finde ud af det.
Så her sidder jeg igen på kanten af mit køkken, og bliver bevidst.
Vil jeg klage og klynke? Overhovedet ikke, men det er bare så uvant for mig, at tiden bare går sin gang, og at det ikke er den tunge af slagsen. Jeg har opdaget, at noget er begyndt at røre på sig, efter lang tids dvalelignende tilstand. Jeg føler, at jeg gror, bryder gennem overfladen, og bliver modigere. Og gladere.
Mens tiden flyder afsted i en lind strøm, og alt er godt. Rigtig godt, endda.
OPDATERING. Bagefter går det op for mig, at jeg faktisk tror, at jeg har et behov for at falde i staver, og bare lade stå til. Ligesom når man bliver træt og bare MÅ sove. Og helt alene om det behov, er jeg vel ikke?
6 kommentarer:
Underfuldt!
Overhovedet ikke! Jeg har altid faldet i staver. Da jeg var barn og kedede mig bravt i skolen, kunne jeg sidde i lang tid og vaere saa langt vaek at laererinden blev helt nervoes. Jeg tror det er sundt. Det er naesten som at faa lidt soevn. :)
skøn læsning - og smukke blomster i øvrigt. Mon din dag er forsvundet samme sted hen som min - opdagede pludselig at klokken var over 6 - troede det var midt på eftermiddagen - sikke noget. Men pyt - bare vi hygger os.
Du er ikke den eneste med det behov. Jeg har det også... og er så dum, at jeg ind imellem glemmer, at jeg har det. Det er meget værre, end at lade tiden flyde, så tillykke med at huske det :-)
Sifka - hele min blog er pt fuld af pause-tanker, så alene om det er du ikke!
Hvor er det dog et glædeligt indlæg, jeg blev helt glad på dine vegne :-)
Send en kommentar