Pist væk

Jamen, hvor blev dagen af. Jeg arbejdede til klokken to. Hilste god weekend og god fornøjelse til kollegerne, der skal spise julefrokost i aften.

Jeg er stadig i opstartsfasen, og ville bare falde i søvn ved bordet, og smække panden direkte i sildeasietten. Jeg er fileme så færdig, når jeg er færdig, og for tiden begynder kaninklipningen meget, meget tidligt.

På hjemrejsen lurede jeg rundt i lokalmiljøet, fik købt lidt ind, og efter endt udpakning, gik jeg på fredagsbar hos Capac, og der opfordrede til svingom til den gode musik. Kommenterede lidt hist, og pist, var den dag gået, og det er blevet sidst på eftermiddagen.

Om lidt står jeg i køkkenet, og agerer opvaskemaskine, inden jeg går om bord i madlavningen. Vi skal have fiskefrikadeller og cava. Jaja, der kommer også noget lækkert grønt og nogle brune basmatiris med i helheden.

Måske.

For jeg kan aldrig vide mig sikker ude i det køkken. Det insprirerer og beslutter uden hensyntagen, og jeg må bare indordne mig.

For meget!