Puder
Fra køkkenskabets mørkekammer fremdrog jeg abrikoser, nougat, marcipan og mandler. Hele hurlumhejet blev hakket på et af brædderne, som jeg efterhånden har i stakkevis.
Dejen var hævet fint op, i modsætning til en vis anden. Jeg vendte den forsigtigt ud af skålen, og delte den i to halvdelen, som hver især, henad vejen, blev til 16 stykker.
Hvert stykke blev rullet ud på køkkenbordet, bare sådan tilfældigt og fladt, og en skefuld af fyldet blev derefter lukket inde med noget folderi, der endte med at ligne en slags puder.
Måske ligner de i virkeligheden mere pænt sammenlagte dyner, men færdigbagte er der tale om en velpolstret fatboy af en bolle, der smager, som engle, der øver sig på at synge julen ud. Smukt og stadig klangfuldt.
6 kommentarer:
Ej, altså! Jeg ville ønske at jeg kunne gøre lige som dig: så fandt jeg lige noget i køleskabet.... så gjorde jeg lige sådan og sådan... og det smager så englene synger.
Hvis ikke jeg har en grundig opskrift, så kan jeg ikke finde ud af noget som helst. Jeg forestiller mig, at det handler om erfaring - men jeg laver jo næsten mad hver dag. Måske burde jeg være mere alsidig. Måske ville det hjælpe!
Hov, tror vist det var det her indlæg, jeg ville have sendt den anden kommentar til.. men flittigheden gælder vist både hér og dér. :)
Øj, de ser sindssygt lækre ud!
Så sidder man her klokken halvsent en lørdag aften og ville ønske -ligesom jensdrejer - at man havde det gode køkken gen, så man kunne trylle som dig. Det er lige før jeg kan dufte dem helt herover.
De ser superlækre ud - og med de ingredienser så smager de sikkert vidunderligt.
Jeg for helt lyst til at trylle med dej og resterne af julegodterne. Det ser lækkert ud.
Send en kommentar