Påvirkning
Temmelig påvirket af Liselottes bageindlæg, befandt jeg mig pludselig i køkkenet sammen med melbøtter, gær, mælk, fløde, æg, smør, sukkerkrukker, skåle, dejskrabere og andet godt fra skabene. Og anede ikke, hvor jeg skulle begynde.
Jeg kom i tanke om en metode til gæropløsning, som jeg havde set et eller andet sted, og den skulle da afprøves, men inden havde jeg fået sat smør over blusset til smeltning. Og det skulle jo bruges til noget.
For lidt gær, nej, slet ingen gær, for det havde jeg jo brugt til mit første eksperiment. Men her,to breve tørgær, som har ligget i morteren siden, hvornår?
Jeg kan ikke finde ud af at bage med tørgær. Jeg mikser det grundigt med melet, og tilsætter alle de andre ingredienser, og ender med en stor, enormt tung, klump utjekket dej. Jeg tvivler på, at den bliver til noget fornuftigt på trods af alle de gode rester, der er lagt i den. Og de, som den senere skulle fyldes med.
Nu står den på spisebordet med hævepose på, sammen med det andet eksperiment, og mens mit fjernsyn taler svensk i baggrunden, går jeg distræt rundt og spekulerer på, om der er andet, jeg ellers kunne gøre?
En tanke falder mig ind. Jeg kan måske ælte den op med en ny dej? Men så bliver der alså boller nok til hele nærmiljøet. Vi får se.
2 kommentarer:
Hejsa Sifka, og godt nytår.
Jeg bager en del med tørgær, i princippet gør jeg ligesom med alm. gær - opløser det i væsken, den må gerne være lunken så går det lettere. Typisk skal hævetiden forlænges, da tørgæren er lidt langsommere...
God fornøjelse fra gitte
Hej Gitte, tusind tak for tippet. Det vil jeg prøve næste gang. Jeg tror at jeg må se mig slået af dejen, forløbig er der ikke sket noget:(
Godt nytår og tak.
Send en kommentar