onsdag den 7. januar 2009

Rødhals

Mit navn kaldes fra flere steder, og favnen fyldes af børn. Jeg prøver et smil, men flækker i et grin, og børster frosten af skuldrerne.

Famler mig frem i lokalerne, og vænner mig til. I en lind strøm af informationer, beskeder og fremtidsvisioner falder mit blik på afveje og lander udenfor.

"Se, der er en rødhals" siger jeg, og trækker blikket ind igen, mens jeg atter får kontakt.

Med mig

Senere kommer jeg for sent til min egen debut, men tiden er blevet brugt godt. Og fornuftigt. Jeg samler frakken op fra gulvet, og kører hjemmefra. Igen.

I den mellemste aftenstund, lander jeg på stolen mellem frakken og støvlerne. Min krop er ude af sig selv, og selv tårerne står i kø lige bag lågene. Jeg trykker play. Jeg får lyd på, og tårerne flækker i et grin.

"Jeg så en rødhals" siger jeg, og trækker blikket ind igen, mens jeg atter får kontakt. Og ler lystigt.

Af mig.

6 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

Et skridt af gange sødeste Sifka, et skridt... og jeg glemte i al hurlumhejet omkring migselv at høre din debut. Hurra for nettet.

Sifka sagde ...

Jeg ved det godt, Pia, og jeg synes også, at jeg prøver at nøjes med et skridt ad gangen, men altså det glippede lidt med det aftenmøde.

Ja, hurra for nettet, jeg kom selv tre minutter for sent ind af døren:)

Og så glæder jeg mig meget til at se dig i bladet:)

Losarinas mor sagde ...

Du har da haft noget af en dag !
Er du i radioen ?

Zette sagde ...

Orv, nu kan jeg sige, at jeg kender BÅDE kagekonen OG Sifka. HOld da helt op. Tillykke, Sifka, hvis man kan sige det!

Helle K. sagde ...

Tillykke og godt gået - men jeg vil også lige nævne din rødhals - sådan en rød fugl kan sørge for lidt jordforbindelse midt i kaos - hold du bare fast i tanken.

Sifka sagde ...

Miri, nogle af mine indlæg bliver læst op i radioen, og første gang var igår. Jeg skrev om det for et par dage siden. Capac og Mesmerized er også med.

Zette, du må vist gerne sige tillykke. Glad er jeg i hverfald for din kommentar:)

Helle, det er sjovt du skriver det, for det var lige præcis det, der skete, da jeg fik øje på fuglen. Hjernen blev helt lettet, og fandt ro midt i alle beskederne. Fra da af er det blevet mit fastholdelsesmantra mod det kaotiske, der uvilkårligt følger med, når man vender tilbage efter lang tids fravær.

Når der nu er tale om to sjæle, én tanke, er det nok et rigtig godt udgangspunkt. Tak:)