Under en skæppe
Da jeg i sin tid begyndte at blogge, var det en slags terapeutisk handling. Jeg skulle rejse mig efter længere tids sygdom og stress, der havde fyldt rigtig meget i min lille familie. Inden jeg kastede mig ud i det, havde jeg længe ligget og lurelæst på andres blogge, og senere, begyndte jeg dristigt, også at kommentere.
Og så sprang jeg selv ud i det.
Heldigvis, har vi efterhånden herhjemme fået lagt sygdom og stress bag os, og bloggeriet handler i dag om noget helt andet. Jeg har nemlig med tiden få smag for at tage billeder, men uden medfølgende ord går det ikke. Altså, jeg er med andre ord, blevet hooked på at fremstille de små, næsten daglige indlæg her på bloggen.
I begyndelsen hændte det, at en eller anden komplimenterede mig for et særlig godt billede, og det blev, og det bliver jeg stadig, meget glad for. Senere, skete det også, at der var roser til ordene, og det varmede, og varmer stadig, helt ned i storetæerne.
Men, nu ligger der en lille sten og trykker.
På et tidspunkt udspillede der sig dette i mit kommetarfelt, og det fik jeg aldrig rigtig hevet frem i lyset. Men, jeg har altså haft et indlæg med i Lommen, hvor det optræder i en artikel om ramsløg.
Nu kan man tænke, hvad man vil, med radio og alt, men jeg vil gerne rette op på, at jeg aldrig, frit fra leveren og ude i lyset, har fået fortalt Karen og Bjørn, hvor glad jeg blev dengang, for at de kunne, og ville bruge mit lille forårsindlæg.
Og jo, dengang pudsede jeg også fjerene.
5 kommentarer:
Sifka,det er interessant at læse, hvordan og hvorfor du begyndte at blogge. Interessant at det kan virke lægende, for det er sådan, jeg forstår det.
Godt at du ikke har de problemer mere.
Ja puha, Betty, heldigvis er de tider forbi.
Det var ikke kun skriverierne, der virkede helende, men også de mange ting, som bloggeriet førte med sig.
Nye venner, nye bekendtskaber. Mod på at kaste sig ud i diverse eksperimenter, og mulighed for at få respons på ting, der tumlede. Masser af grin, smil, tårer og vrede fremkaldt af andres historier.
Ja, simpelhen så meget har den blog givet, og betydet.
Hej Sifka!
Tak for dine varme ord om indlægget i Lommen. Det var dejligt at høre, og Bjørn vil ekspedere takken videre til de andre nordiske kulturlandskabselskere.
Hej fra os begge, Karen.
Når man blogger - gør man det vel først og fremmest for sin egen skyld. Men jeg kan godt forstå, at du blev glad for deres henvendelse - ligesom henvendelsen fra DR om capac - det er altid dejligt, når andre kan li, det man skriver. Så stort tillykke - og så lige - vi er mange, der godt kan li, det du skriver - og dine smukke billeder - bliv endelig ved :-)
Hej Sifka. Fint at læse dine tanker om blogging. Jeg begyndte i sommers, fordi jeg havde lyst til at lure det her medie, og fordi det på en eller anden måde giver plads til nogle af alle de refleksioner, der hele tiden pooper up. OG det er særligt at skrive, uden at vide, om det er til glæde for andre end en selv, så til lykke med at det tydeligvis er tilfældet for Himmel, se Havet! - Ligesom jeg jo selv altid lige er indenom din side.
Send en kommentar