lørdag den 7. februar 2009

Numre

Jeg havde en aftale inde i byen. Klokken tolv. Et par minutter før, gik jeg forbi nummer fjorten, som vakte min interesse så meget, at jeg gad at hive kameraet frem.

Og når det nu var fremme, blev jeg grebet, ikke bare af ideen, men hele stemningen, der emmer omkring Nybrogade.

Så jeg klikkede nummer atten med, og blev lige lidt høj over de oprindelige ruder, der sad i vinduet lige op over døren. Der var også sådan nogle sjove spiralagtige tingester, som jeg skal vide noget mere om. På et tidspunkt.

Nummer tyve havde en skøn hvid muslingeskal, der sendte glade stråler ud til alle sider. Så den kom også med i rækken af numre, der fulgte mig på vej til Galeri Metal i nummer seksogtyve. Og således nåede jeg frem til målet lige præcis, da klokken faldt i de aftalte tolv slag.

3 kommentarer:

Zette sagde ...

Ihh, Sifka, du er god til at huske at kigge op - det glemmer jeg bare altid - kigger mere nedad og henad, og så går jeg glip af alt for meget.

Annette sagde ...

Det er DET, jeg savner i Herning - historiens vingesus, som kommer så skønt til udtryk i dine billeder!
Sikke en fantasirigdom, der ligger til grund for alskens udsmykninger.

Unknown sagde ...

Du besidder en dejlig nysgerrighed :-)