onsdag den 25. februar 2009

Og der kom regn

Fuldstændig talentløs, men inspireret af formiddagen hændelser laver jeg salat med tomater og gouda i små gulorange tern. Pasta koger i gryden, og når vandet bliver hældt fra, vendes den med lidt god olivenolie, og serveres i fuldvoksne pastatallerkener OVEN på salaten. Det hele smelter blidt sammen, og udgør min aftensmad.

I formiddag vandrede vi på Volden. Et par svaner glædede en lille flok opmærksomme prinsesser mellem tre og seks, ved at mødes frontalt på midten, med halsene krummede i hjertefacon. Hvilken jubel, hvilken glæde og smadder pladder romantisk.

Gårsdagens solskin har gjort hjerterne forårskåde, og breder lidt rosa glød over de vinterblege kinder.

Et lille gult tæppe af erantis, får lokket små fingre på afveje, og blomsterhoveder knækkes for tæt og helt uden stilk. Men de lyser op, og spreder en gylden duft samt glimt i de glade øjne. Jeg synes pludselig, at snabelstøvlerne føles alt for tunge og vinteragtige om fødderne.

Og tungere skal de blive, da jeg passerer en nærgående gren, der viser mig årets første grønne knopper. Men hold kæft, hvor forventningens glæde stråler ud af stemmen, da jeg udråber min opdagelse.

For god ordens skyld har jeg lige revet citronskal over pastaen, og vendt hele molevitten med den der gode olivenolie.

4 kommentarer:

Fru Lipka sagde ...

Sikke et dejligt stemningsbillede :o)

Pernille på 1. sagde ...

Hvor er det dejligt at vi til stadighed kan glædes. Skønt billede

Madame sagde ...

Sikke nogle dejlige oplevelser, du har haft!

Jeg glæder mig også, til jeg kan smide vinterstøvlerne ind bagest i skabet - og til at gå med bare tæer i solskin ;o)

Anonym sagde ...

Sifka du er bare en vidunderlig "ordsmed" Venlig hilsen Hanne P.