fredag den 13. februar 2009

Streptokokamok

"Fluumph!"

siger det, da jeg gennembryder overfladen. Underfladen? Sidefladen? Det blopper lidt i øret, mens det sker, men jeg fortsætter ufortrødent hen til vinduet, og ser at verden er fuld af solhvidt, samt medfølgende skarpskårne skygger.

Jeg er kommet til mig selv igen, selvom der bagest i halsen, stadig ligger rester af de kogte kartofler, der først på ugen skoldede og brændte til mørkerød, hævet ukendelighed.

Det bedste i verden er dog stadig, når det kogende vand blander sig med saften fra en solgul citron, der, mens vandet kommer i kog, smelter sukkerknalderne på bunden af den store blå kop. Og de små tabletter, der sætter prikken over i'et.

Sådan er det lidt endnu, men jeg er mig igen, og jeg er med igen.

10 kommentarer:

Anne sagde ...

godt at høre fra dig igen :-) fortsat god bedring til dig

Valdemarsro sagde ...

Velkommen tilbage til overfladen, Sifka.
Godt at høre at det nu går den rigtige vej

Fru Lipka sagde ...

Dejligt at du har det bedre igen :O)

Lene sagde ...

godt der er lys forude, Sifka, forsat god bedring :-)

Fru Green sagde ...

Fortsat god bedring.

Marianne's mening sagde ...

Dejligt med ord fra dig igen!

Hyg dig og pas på dig selv.

Bettys blog sagde ...

Nåååee, godt du er oppe ved overfladen. Fortsat god bedring

nethe sagde ...

Det lyder godt, velkommen til overfladen:0)

Zette sagde ...

Gid man kunne holde de varme drikke præcis på det punkt, der ligger mellem mund og svælg - der hvor det lindrer allermest, men det kan ikke lade sig gøre, så der må store mængder forbi det ømme punkt.

God bedring - du er ved at være hos os igen, Sifka - og savnet har du været.

Lotten sagde ...

Du er dig og alt er godt!
Velkommen tilbage til fladen.