søndag den 8. marts 2009

Udvikling

Venstre forstykke. Jeg strikker frem og tilbage. Lige indtil, at jeg hiver pinden ud, og trævler op. Igen. Sådan går det, frem og tilbage, og pludselig er jeg lige langt. Men rigtig langt i fremskridt. For jeg lærer noget nyt, hver gang.

For eksempel, havde jeg egentlig på fornemmelsen, hvor det ville ende, da jeg allerede tidligt i forløbet, opdagede en lille svækling af en kantmaske, men jeg fortsatte støt derud af, mens jeg overbeviste migselv om, at ikke en kat ville lægge mærke til den, når siderne først blev syet sammen.

Dernæst fandt jeg ud af, at en rille på norsk, i dette tilfælde, betyder en pind ret, og ikke, som jeg til en begyndelse mente, dækkede over en pind ret frem, og derefter en pind ret tilbage. Alt i alt to pinde, der danner en rille på strikketøjet.

Om igen, og altså også, igen lidt klogere.

Ingen kommentarer: