søndag den 12. april 2009

Lykke og lemon kurt

Det er vigtigt at standse op og bare lade stå til. Det har jeg også gjort. Tænkt over tingene og nydt det gode vejr. Det har været en fantastisk ferie, også vejrmæssigt.

Jeg kan huske en bestemt påskeferie fra for længe siden, men jeg kan ikke huske, hvorfor jeg lige præcis kan huske den.

Det var en af de lykkelige barndomsferier, hvor man legede ude fra tidlig morgen og til solen gik ned. Skolealder. Langlemmet med fletninger, kilt og sportsstrømper. Brune snøresko og luft under vingerne.

Vi havde været på hugst i skralderummet. Fundet guld i form af en udtjent kedel og noget andet køkkengrej. God basis for en lang historie, der kunne udvikle sig helt henover påskedagene.

Hjemmene blev omhyggeligt indrettet under stueetagernes altaner, der lå skjult bag buske. Fred for utidig indblanding, syntes vi selv, uden at tænke på, at både fru Jørgensen, Olsen og Henriksen, der nød solen på altanen, i virkeligheden fik lydsiden af vores leg direkte op igemmen det cementerede altangulvet.

Det skete, at vi smed alt, hvad vi havde gang i, og udfordrede hinanden i spontane kampe på rundbold, hvor kinderne blussede helt op i det røde felt af spænding og fortvivelse, når nogen missede en bold. Der var virkelig kog på kedlerne.

Sult og tørst blev helst stillet på stedet, men på skift blev vi indkaldt til pligtspisning af diverse påskemåltider sammen med familien. Bagefter tog man hurtigt benene på nakken, og forsvandt ud i den virkelige fantasiverden. Til sin egne lille famile, der faktisk var på vej udover prærien mod det forjættede Vest. Konstant udsat for forskelligeartet fare, indianere og klapperslanger.

Sådan er det også her. Vi har hver for sig travlt med forskellige gøremål, måske ikke lige strabadsfyldte ture over prærien, eller rundbold, men ikke uvæsentlige af den grund. Vi står, og hænger ud over påskebrødet. Skærer skiver, høvler ost og smører. Griner og gnasker. Stående. Ved køkkenbordet.

Den sidste bid bliver beundret, og hver især tager vi benene på nakken, en kop te i hånden og forsvinder, hver til sit.

Jo tak, ferier er dejlige, måske allermest dem her i foråret, hvor vejret bliver lunere og lokker de bare knæ frem i solen.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

FLOT Citron Kurt Mad dér!!

:)

Sifka sagde ...

Tak:)