Morgenbrød
Cykelturen til bageren trak ud, for vejret var vildt vidunderligt, så der måtte lige tankes op på nydningen. Solen varmede allerede lidt, selvom det opdagede fingrene selvfølgelig ikke lige med det samme. Der var små dugdråber drysset ud i græsset og jeg skulle ikke anstrenge sig synderligt for at høre fuglefløjt, selv da jeg kørte i Torvegade.
Der var god tid til at tage beslutninger hos bageren. Tolv numre stod før mig, så jeg kunne i tankerne vælge og vrage blandt gifler, klöben og romsnegle. Og jeg holdt fast i de ønsker, da nummer 379 stod for tur. Og en bærepose, tak!
Ud igen, og hjem. Blandt hunde, børn og kondiløbere. Ikke meget trafik, så det kunne sagtens have været en af de bilfri søndage, hvor min far tog bilen til bageren, og derefter undrende sig over, hvor alle de andre bilister mon var blevet af.
Jeg havner ved køkkenbordet med alle poserne, men allerede dér ryger tænderne i den med gedegouda dækkede giffel, og ja, så bliver det ved det. Jeg fortærer et helt morgenmåltid, og når aldrig rigtig frem til spisebordet. Det gør vist heller ikke så meget, for Bjørnen viser ikke tegn på at ville rulle stenen væk fra huledøren lige med det samme.
Tilbage ligger resterne, og en pose med romsnegle, men nu jeg har for meget krudt i skoene, så sneglen må vente til en senere pause.
1 kommentar:
Jeg ved med 100% sikkerhed, at romsnegle slet slet slet ikke smager godt - al det glasur, og kanelen og så kan man sidde der og rulle dem op og nyde dem lige så langsomt... uuhmmmm!!! God påske!
Send en kommentar