torsdag den 16. april 2009

Nu med fast rengøringsdag

Det er helt utroligt, hvad sådan en gennemgribende oprydning kan føre med sig. Nattegudinden har gjort sig usynlig i et hjørne af sofaen, for jeg har lige søsat en ny plan, der i al sin kedelighed, for nogen, går ud på, at hytten her får en overhaling, hver torsdag istedet for lørdag, som ellers har været den foretrukne.

Frem kommer støvsuger, klud og moppe, og når jeg nu er i gang, vender jeg også vrangen ud på vasketøjskurven, sorterer og sætter over. Bagefter går turen til de lokale supermarkeder for at storshoppe forsyninger til en lille uges tid.

Hvis jeg også begynder at lave mad til fryseren, synes jeg at det hele bliver en tand for scary, så det lover jeg lige mig selv, at jeg ikke gør. Der kan også gå for meget hausfrau i hippien.

1 kommentar:

Mette Lykke sagde ...

Jamen så struktureret du er. : )))
Du for god tid i weekenden til alt det sjove, med et rent hjem og snehvid samvittighed..