søndag den 17. maj 2009

Avisbrød

Der er ingen vej udenom. Jeg må i køkkenet. Jeg troede til en start, at vi sagtens kunne være brødløse, bare én enkelt dag. Men nej. Tankerne går på langfart, og man sidder i sofaen, og bøver ud over drømme om varmere himmelstrøg.

Gæren bliver rørt blødt sammen med timiansirup, og tre spiskefulde græsk yoghurt. Lanvendelteen fra igår aftes har den rette temperatur, og gør det ud for væske, og hele baduljen røres sammen med durummel til det samler sig, og derefter fortsætter jeg med hvedemel.

Ganske som jeg ynder det for tiden.

På med hævehætten, og så går jeg i gang med at støde meget groft havssalt, sammen med et venligt nip lavendelblomster.

Når brødet er færdig efter første hævning, banker jeg dejen ned, og vender den over i en bradepande, der er foret med bagepapir. Jeg hælder olivenolie over, som jeg gnider blidt henover dejen, inden jeg sætter fingrene i, og prikker huller. Tilsidst drysser jeg med lanvendelblomstsaltet, rundhåndet og alligevel behersket.

Bjørnen daffer om hjørnet, og råber på brød, men han må vente, til ovnen er varmet op, og brødet bagt. Så kan han skolde munden på det friskbagte ligeså tosset, han vil. Aj ok, jeg holder bjørnepoterne væk, indtil et fugtigt viskestykke er blev tørt på skorpen.

Og lige noget om intention. Jeg er ikke den store chef i et køkken. Jeg tenderer heller ikke kogekone i Camilla Plum klasse. Jeg er bare sådan én, der roder i et køkken, mens jeg tænker tanker. Jeg er ret tilbagelænet efterhånden, for går det galt, er der nok et-eller-andet, andet i skabet, som kan redde dagen.

Og hvad vil jeg med alt det her? Jamen, jeg kom bare til at tænke på, at nogen måske tænker, at jeg er lidt småbims med alle mine underlige påfund, men fred være med det. Men kan jeg inspirere noget til at lette sig fra sofaen, og gå i eget køkken, og fremstille et eller andet på egen hånd og præmis, så er jeg yderst tilfreds.

9 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

nøj sådan en gang lavendel foccaccia kunne jeg godt sætte tænder i... mmmmm

Losarinas mor sagde ...

Små bims .. Det er godt nok ikke det jeg tænker! Jeg tænker glæde, nysgerrighed, passion :-)
Elsker også at bruge lavenel i mad :-)

Gitte sagde ...

Du inspirerer, gør du. Når jeg læser herinde, får jeg lyst til at gå i køkkenet og bage de lækre brød. Lige nu gemmer jeg dine ideer - men snart, når der kommer tid, vil jeg gerne. Blandt andet synes jeg, at din ide med at bruge te til dine brød er genial - den er helt sikkert adopteret hos mig. Så meget, så jeg måtte ned til min tepusher og købe prins Vladimir - for den lød så god - og er lækker :-)

Ibse sagde ...

Sødeste Sifka - der er simpelthen noget, jeg ikke forstår. Hvorfor drikker du aldrig teen op? ;-)

Jeannette Mariae sagde ...

Åh, Sifka... En dag må jeg da smage ;-)

Sifka sagde ...

Sødeste Ibse, måske skyldes det, at der bliver lavet 1½ liter af gangen, og selvom krusene er meget store, ja, så sker det alligevel, ind imellem, at der er en smule tilbage, som jeg så bruger i maden eller brødet;)

Piskeriset sagde ...

Meget stemningsfuld beskrivelse - herligt :-)

Ibse sagde ...

Uhh, så forstår jeg. Halvanden liter er alligevel en hel del. Også selvom det er lækker te. Så er det jo godt, du kan bage med det!

Klidmosteren sagde ...

Sikke et fantisk bagetalent du er!

Det er altid sådan nogle spændende brød du tryller frem :-)