lørdag den 6. juni 2009

Nattens flirt

Nu er det sket igen. Du kommer ind i min drøm, og flirter med mig. Der hverken sex, eller erotiske undertoner, men du flirter, gør du. På den der trygge attråværdighedsskabende måde, der spreder glæde i det indre, og overbeviser én endegyldigt om berettigelsen til pladsen på jorden.

Men, hvad filan har du at gøre her? Hvad har du gang i? Du og jeg, er som nat og dag, og som par lige til at hulke over. Ikke urealistisk, men absolut ikke noget, jeg drømmer om!

Alligevel er du nu dukket op for anden gang med din aura af tryghed og anerkendelse. Jeg bliver lige overrasket, hver gang. Men glad. Du er min klippefaste ven, som ikke vakler, og jeg går ind i din favn. Din hånd om min nakke er varm og beroligende. Og pludselig kommer kærligheden.

Og nej, du er hverken Johnny Depp, Andy Garcia eller George Clooney, men et ganske almindeligt menneske i den virkelige verden. Jeg ved godt, hvem du er, men din gang i min periferi vil fortsat være uforstyrret, for drøm og virkelighed, skal ikke nødvendigvis blandes sammen. Vel?

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det må være dejligt :-)

Skribenten sagde ...

Åhh det lyder som en af de drømme man vågner varm og kuldret af. :-)

Skønt.

Rigtig god weekend Sifka.
Knus