Tre til tango

Efterhånden som vandhunden sank længere og længere tilbage i barnevognen, sled vi lidt på Århus, indtil den glubende sult tog over.

Havmandsfruen, Bjørnens søster, er lidt smattet efter en køkkenombygning, som ikke lige er kommet helt på plads, og jeg selv var stadig en smule svag i koderne efter rejse og eksamensfejring.

Så det var helt naturligt, og nærmest uundgåeligt, at vi havnede på Gaucho, hvor vi kunne få, hvad kroppen krævede. Vi var dybt enige om, at rigtige kvinder skal have bøf efter babysvøm, og da hverken Bjørnen eller Havmanden i dagligdagen bryder sig om bearnaise, slog vi til på kortet, og fik stjerner i blikket af ren forventning.

Da tallerkenerne ramte bordet, kastede vi os over de herlige, møre bøffer, sprøde grøntsager og grillede tomater, der lænede sig smukt op af den behageligt syrlige bearnaise. Rigtig dejlig mad, der gjorde smagsløgene lystige.

Men undskyld mig nu et øjeblik, for kartoflerne var kedelige! Men det afstedkom en god ide til alfemoderen.

Man tager en bagekartoffel, og skærer i ottenedele, pensler med god olie, og bager dem i ovnen, til de er møre, og har taget lidt farve. Mens de køler ned til børnevenlig temperatur, blander man en let dressing med den smag, som er hittet på det pågældende tidspunkt. Det kan være hvidløg, karry, sennep, paprika, hakkede krydderurter, eller noget andet godt.

Jeg er sikker på, at vandhunden vil påskønne ideen på et senere tidspunkt. Det er nemlig et fint lille mellemmåltid med lidt frugt bagefter.

Ideen, har jeg bragt med hjem fra min arbejdsplads, hvor vi alle sidder på bagbenene med hundeøjnene fremme, og spytkirtlerne aktiveret, når det står på menuen som eftermiddagsmad.

Da vi var nået så langt, rokkede vognen, og vandhunden fik plads i trip-trappen. Og med Piazzolla som lydtapet, nød han livet med en slurk vand og lidt sprød broccoli.

Han er i sandhed min lykkes pamfilius, og giver mig øjeblikke, jeg ikke ville undvære.