torsdag den 16. juli 2009

Grønt er godt

Inden den famøse ordudveksling på kinagrillen var jeg en tur inde i Garngalleriet. En lang cardigan spøger voldsomt efter, at jeg prøvede den i går hos Liselotte. Uh, den var lækker, og det der Super Soft kan man få i forfærdelig mange dejlige kulører.

Garngalleriet lå da også inde med fristelserne, og Birte P. trådte til med venlig assistance, da valget næsten blev uoverkommeligt. Og det blev grønt. Garnet med så fine navne som enggrøn og græsmark, skal sno sig om mine fingre side om side, og udgøre den dobbelttråd, som er nødvendig for at ramme den rette fasthed.

Nu har jeg fundet en stol, der er tilpas bred over ryggen, for jeg glemte da helt, at spørge om jeg kunne få de første to nøgler vundet i butikken.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

lyder som et spændende projetk Sifka...god fornøjelse :-)