Når nogen død falder tiøren (som man sagde engang), tiden falder i slag og
talen forstummer. I hvert fald for en stund. Og sorgen rammer...
lørdag den 18. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Bjørnen skulle hente mig på Hovedbanegården. 18.23. Lettere forsinket kørte han i huj og hast over broen, og nåede det lige.
Iført kuffert, tasker og cykel slentrede vi hjem, mens oplevelserne blev udvekslet på kryds og tværs.
Og så er Carlbergelefanterne åbenbart kommet på udflugt.
Skrevet af
Sifka
den
18.7.09
Ingen kommentarer:
Send en kommentar