Hvor hyggeligt

Jeg mødtes med mine gæster i den lokale garnbutik. Det er drevne garnfolk min gæster, og farver og strukturer bliver grundigt set efter i sømmene. Jeg nøjes med at kigge på i andægtighed.

Efter en kort tur i den af bilerne, hvor forsædet var mest ryddeligt, viste jeg vej til det lille gule feriehus, og stadig med mig i front, og med nøglen klar, skridtede vi opkørslen af, og lidt efter kunne jeg byde velkommen i mit lille ferieparadis. Ja altså, Anne havde jo været der før, men Hanne var jo førstegangser i det gule.

Der skulle ikke megen følen på tænder til, førend vi bænket om bordet, lod snakken gå. Og det blev den ved med i mange timer, kun med behagelige afbrydelser af Hannes hjemmbagte brød, mine rejer i spidskål, og en chokoladekage fra Le Gateau, der med sin tykke chokoladeskal sendte mundvandet på overarbejde.

Da den lyse aften langsomt gjorde sig klar til natten, skyllede jeg tallerkener af. Bagefter satte jeg mig et øjeblik, og fingererede blidt ved de skønne garner, som Hanne og Anne havde haft med som gave. Ren luksus, siger jeg bare, og endda i skønne grønne nuancer, der er blevet denne feries absolutte favoritfarve.