tirsdag den 28. juli 2009

Så tøm det dog

I morges, gik jeg hjemmefra med, det jeg selv betragter som, et halvfuldt glas. Hertil aften, henover potter og pander, fornemmede jeg, at i løbet af dagen havde adskillige episoder dyppet snablen, så jeg nu stod tilbage med et halvtomt.

Det er sgu da lidt irriterende, men jeg må jo prøve igen i morgen.

I kasserollen, med opvarmet olivenolie, puttede jeg et par stilke blomstrende basilikum, og dækkede bunden med små nye kartofler. Låg, og salt på, og så passede det stor set sig selv, indtil kartoflerne var blevet møre.

Jeg havde købt noget magert hakket oksekød, som jeg formede til bøffer, helt enkelt. Fat i panden, og flasken med olivenolie, og gang i stegningen.

Ind imellem kunne jeg kigge beundrende ud på den sidste udvikling af stilladset, som i dag er kommet på omgangshøjde med vores vinduer.

Stilladsarbejdernes ghettoblaster har fået plads nogenlunde omkring mit køkkenvindue, opdagede jeg i morges, og Bjørnen blev jaget ud af hulen til adskillige numre med Nik & Jay.

Han så ikke synderlig begejstret ud, hvilket jeg ikke kan fortænke ham i.

Stilladset sætter gang i snakken, os beboere i mellem, og det kom mig for øre, at det bliver det blå plastiknet, vi skal pakkes ind i, og ikke i det transparente.

Bare det ikke giver forvekslingsproblemer med det nærtliggenede koncerthus.

1 kommentar:

Lavendel sagde ...

Sifka - op med hunøret - selvfølgelig er det halvfyldt eller måske endda 3/4 ...kærlig hilsen