tirsdag den 7. juli 2009

Sommerbyger

Fra vildt hedt til overskyet. Sommerbyger rammer i flæng, og mens jeg sidder på varandaen, og gumler skinke på rugbrød, rammer de lunkne dråber mine fødder. Der skrues op for farten, og trommelydene på taget bliver kraftigere.

Så med ét stopper det, og der bliver stille igen, hvis vi lige ser bort fra fuglekvidder, og vand der hastigt strømmer mod afløbene. Varmen breder sig dampende, og solen maser sig frem for en kort bemærkning.

Lidt blæst får lyst til at blande sig, og leger i kådhed lidt for vildt med roserne, der drysser de lyserøde blade ud over det hele. I baghaven er den pink rosenbusk blevet alvorligt forskrækket. De er nærmest slået i gulvet, og da jeg kigger ud taber en enkelt helt hovedet. Med et stille suk lader den bladene falde tungt på det bløde mos under sig.

2 kommentarer:

Anne sagde ...

Hej Sifka...du må hilse dine onsdagsgæster...vi to må ses en anden gang :-)

Jeannette Mariae sagde ...

Smukke billeder. Her har vi kun fået en anelse regn ;-)