lørdag den 25. juli 2009

Sure Sifka

Nede på det lokale posthus skal man trække nummer også selvom, der ikke er andre kunder i butikken. Så det gjorde jeg da.

En pakke og en lille rulle sejlgarn senere, stod jeg igen på gaden med TrilleNyx ved hånden, klar til andre ærinder.

Et lille smut indenom den lokale økobiks efter lidt chokolade, og til min store fornøjelse så jeg, at de havde yndlingsudgaven af strandsten, som jeg ellers troede, jeg måtte have bragt med særtog fra Skanderborg.

Jeg sluttede af i det lokale supermarked, hvor det samme barn, med mini-indkøbsvogn, kørte mig ned fire gange, og hvor jeg flere gange måtte klatre henover diverse barnevogne for at nå frem til varerne.

Jaja, vi skal allesammen være her, men i dag følte jeg mig lidt tilsidesat.

Der er sat fut under kedlen, for om lidt kommer der en druknet bjørn ind af døren, og så er en dejlig kop te nok ikke af vejen. I mens teen trækker, leger jeg lidt videre med mit nye krydsnøgleapparat, som er ankommet hertil nærmest inden, jeg havde sluppet tastaturet.

God service der.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Godt sure Sifka fik godter med hjem :-)

Lavendel sagde ...

Ja, men er det ikke dejligt at få fine nøgler ud af det?? Jeg er jo fuldstændig andereret over mit det nye eldrevne, men jeg har altså osse meget garn...

Hanne sagde ...

Jeg har en meget stor pose med garn og mange flyvske ideer, der forhåbentlig skal realiseres i ugrns løb her i Westerhawshytten.
God weekend og god arbejdslyst med loftet - det er jo så skønt når det er overstået:)))