torsdag den 30. juli 2009

Tryksværte

Vil du ha' med lax eller lam?, råber jeg gennem skabsrækken, helt ind til Bjørnens hule og ører, mens jeg fingererer med de små poser kattemad i glade farver. Interessen for mit køkken ligger et meget lille sted, og inspirationen er lig nul. Som i nul.

Mine fødder afsætter knaldrøde trykmærker på gulvbrædderne. Jeg går derfor tilbage i de samme spor, og tørrer efter. Efterhånden holder det op. Af sig selv.

Jeg har sovet et par indianske moccasiner væk. Skulle bare lige have en halv time inden metroen og Magasin, men...

Og nej! Jeg er ikke nedtrykt, ulykkelig, eller ked af det. Ingen halvtomme containere her. Jeg er bare træt. Træt af blødende fødder, flækkede fingre og hævede led. Bundproppen er trukket, og jeg skvulper, for en stund, lidt rundt i badevandet.

Gryden med pasta står, og bobler lystigt på blusset, og med mindre, der indtræffer et mirakel, bliver dagens ret mac'n'cheese med Heinz.

5 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Jamen Gud, Sifka... Det lyder da rigtigt smertefuldt. Har du søgt læge???

God bedring ;-)

Sifka sagde ...

Tak, Jeanette Mariae. Ork ja, og der arbejdes på sagen. I dag har jeg været hos fodterapeuten, og hun er nogen gange nødt til at skære tæt.

Kagekonen sagde ...

mac n' cheese er da helt iorden en gang i mellem.

God bedring med fusserne, hænderne og leddene.

Sifka sagde ...

Kagekonen, vel er det da så, og nok også bedre end kattemaden, selvom de er begyndt at putte grøntsager i;) Og tak:)

Unknown sagde ...

Dit bette pjusk..Det gør mig virkelig ondt for dig. Knus