fredag den 3. juli 2009

Varmevanvittige

Alfemor og jeg er lidt skøre, for hvem andre tager på shopping i Silkeborg fra tidlig formiddag, og kaster sig ud i prøvning af både lingeri og kjoler? Vi forkølede os også på bogstaver, tissemyrer og hængende aber, hos Annes veninde.

Puha, for en varme, men vi havde det smadder sjovt. Det samme havde dankortene, som blussede helt op.

Vi endte turen hos Le Gateau, hvor vi snoldede både brød og kager, og efter en tissepause på Silkeborg station var vi klar til at shoppe videre i Kvickly, da vi nåede tilbage til Ry.

Fruen her fik også snablet et lille strikkekit med hjem fra Garngalleriet, inden vi for alvor vendte snuden hjem til feriehuset, hvor vi fortsatte med varmevanviddet.

For vi havde købt ind til middagsmad, der krævede varme fra både ovn og plade. Så temperaturen steg støt i det lille køkken, mens vi knoklede med langtidsbagte tomater, ovnkartofler, hakkebøffer og guacamole.

Alfefar og Viktor Vandhund fik sig en skyggeskraber i baghaven.

Da maden var spist var vi så trætte, at vi udsatte ikke bare Himmelbjergsbestingning, men også kagespisning.

Nu sidder jeg så her efter en svalende tur under bruseren, og nyder aftensangen fra de lokale solsorte. Om lidt finder jeg den gode bog frem, og føjer endnu en fjernsynsfri dag på listen.

Og minsandten, i morgen venter endnu en perfekt sommerdag i det jyske. Men den bliver altså ikke fyret af på Silkeborgshopping.

4 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Lyder som i har haft en rigtig dejlig sommerdag!

Jeannette Mariae sagde ...

Skøn sommerdag - lige som den skal tilbringes. Og hvor lyder det hyggeligt med alfemor og vandhunden, der tager skyggelur i haven.

God tur til Skanderborg ;-)

Unknown sagde ...

I er skøre, på den skønne måde :-)

Hanne sagde ...

Hvad med lige at bage et par plader vanillekranse idag, så du kan holde varmen:))
Fortsat god ferie