Blåugle
Der er nogen, der starter deres ophold i køkkenet med at sætte en grydefuld vand over blusset. I dag lagde jeg ud med at skære bagekartofler op i kvarte, og smække dem i en bradepande, stænke med olivenolie, og drysse med krydderurtesalt. Ind i ovnen med den, og så videre.
En opvask står i baljen, og mens jeg drikker dyrt tilbudsøl, overvejer jeg mit næste træk.
Inden jeg nåede så langt, fik jeg styr en handel, der har kørt siden dengang Bjørnen sprang ud som student. Hans søster, alfemoren, havde forelsket sig i en læderpung fra en af Bryggens små butikker. En af den uden kortmaskine og med korte åbningstider. En del af pungen blev betalt dengang, og i dag lykkedes det mig at ramme rette åbningstid medbringende de manglende kontanter.
Hurra, handlen er nu afsluttet!
Bagefter, i et perlevirvar, faldt jeg over visdommens lyseblå ugle. Den skal nok kunne bruges til et eller andet en skønne dag. Foreløbig ligger den, og drømmer i selskab med en græskarkerne eller to?
Om lidt, mens jeg hænger ud over opvasken, vil jeg spekulere på, om det er ugleviist af mig at offentliggøre, at jeg ind imellem proklamerer højlydt ud i intetheden, at jeg ind imellem mener, at der er ingen, der elsker mig? Resten af tiden vil jeg i vanlig stil udtænke ideer til et aftensmåltid. Med kartofler vendt i olivenolie og krydderurtesalt.
Har du dage, hvor du mener, at der er ingen, der elsker dig? Og nej, jeg er ikke deprimeret!
8 kommentarer:
Fin ugle :-)
Jo jeg har også dage, hvor jeg ikke tror nogen elsker mig. På sådanne dage kalder jeg mig Svend Bent (betyder at jeg ikke er helt mig selv ;-))
kender godt dagene, men ved fra meget pålidelig kilde der er nogen der elsker dig!
Jeg ved faktisk ikke, om jeg kender det, jeg synes ikke lige, at jeg kan mindes det. Og nu føler jeg mig så heldig i stedet. Hmmm
Sifka du rammer lige ind i nogle tanker, jeg selv gør mig om blogging - hvad kan jeg egentlig skrive fra de sider af livet...? Så også der kan jeg følge dig.
Dejligt du skrev det.
Jeg har konstateret at det oftest er på de dage hvor jeg heller ikke er vild med mig selv, så bindes der en sløjfe, hvor jeg tror at ingen elsker mig!
Men heldigvis kommer der altid en forbi og løsner sløjfen igen:)
God weekend herfra
Okke jo! Der er dage, hvor jeg ikke en gang elsker mig selv. Så er man sågu ilde stedt. Men så er der jo også de dage, hvor man bare bliver så glad i maven, fordi der netop er nogen, der elsker én og også viser det.
Livet indeholder begge dele og det må man da godt blogge om. Personligt synes jeg, at de bedste mennesker (og blogs) er dem, der rummer og kan rumme både det sorte og det hvide - og nå ja også al det mellemgrå. ;-)
Kærligst Susling
Jannie, aka Svend Bent, ja det er lige sådan, man har det;)
Nethe, :)
Zette, faktisk føler jeg mig også heldig,for når jeg føler mig Svend Bent-agtig, synes jeg, at jeg er lidt gladere bagefter. Det er svært at forklare. Omvendt er jeg helt klar over, hvad du mener med, at du føler dig heldig.
Dot, du gør mig glad. Det er så rart, når man oplever, at det man sender ud, bliver opfanget og forstået, som det var intentionen. Jeg gør mig i øvrigt rigtig mange tanker om blogging i øjeblikket, for jeg står i et vadested, og skal finde ud af, hvordan jeg vil komme videre. Det ender måske i et indlæg, hvis jeg kan få styr på det, og tør;)
Rigtig god dag til jer alle:)
Jeps, det kender jeg godt. Rationelt set ved jeg, det ikke er sandt, men derfor kan jeg godt have en dag, hvor jeg er helt alene i verden - og hvor jeg ikke har lyst til at være det.
Send en kommentar